onsdag den 12. oktober 2011

Præsentation af bestyrelsen 2

Mit navn er Britta Rasmussen, jeg er sygeplejerske på DagKlinikken, og har været ansat på Kolding sygehus siden 1979, heraf de sidste 8 år på DagKlinikken. Jeg har i mange år været medlem af kunstforeningen og har da investeret i forskelligt i årenes løb. Blev medlem af bestyrelsen i januar i år.
I mit hjem hænger der forskelligt på væggene, både noget jeg selv har frembragt, med større eller mindre held vil nogen nok sige, og noget som er indkøbt over årene.
Mit bedste køb i kunstforeningen er et tryk af Knud N. som man kan kigge på mange gange og se noget nyt i hver gang.

Så har jeg til forskellige lejligheder i gave fået billeder af min fætter Hardy Ernst, som er en af de bedste grafikere herhjemme. Dem er vi rigtig glade for. Det med næsehornet kan man lave en hel historie ud af, hvad skete der med støvlens ejer? Og den lille havfrue kigger længselsfuldt efter skibet.






Det sidste er et billede jeg selv har lavet og det har sin plads på væggen der hvor det hænger nu og må ikke flyttes siger min loyale mand, så må vi se hvornår vi bliver trætte af det!


Referat fra bestyrelsesmøde i kunstforeningen d. 5./9. -11

Tilstede: Eva, Bente, Britta og Karin

Ville gerne høre noget om økonomien, men Birthe har ferie, så det må vente til næste gang.  Smykkedesigner Jytte Knudsen, skal have penge, når Birthe er tilbage. Ligeledes Jens Brammer, som sender et kontonummer. Enten til Bente, eller hvis hun er taget på ferie, til en af os andre.

Eva lægger billeder på nettet, at sidste måneds indkøb, plus denne måneds udstillere.

Vi har lektier for til næste gang, som er den.13./10 – 2011: Hver især skal skrive lidt om sig selv. Tage fotos af et par billeder man har derhjemme, og skrive hvorfor de er der.

I november og december har vi ingen udstillere til montren. Var det en ide, at kontakte Bittens naboer som er glaskunstnere. Og så evt få nogle juleting, som vi også kan sælge af til personalet. ( Og så evt modregne det vi sælger for i det beløb kunstforeningen skal købe for ) Alternativt laver Lone Mørkøre som er billedkunstneren, der udstiller i samme måneder , nogle små billeder, som vi kan udstille i montren.

Februar – marts måned udstiller grafiker Hardy Ernst. Britta har kontakten.

Bente har stadig ikke hørt fra sygehuset angående forsikring af de udstillede værker. Hun kontakter dem igen. Og så god tur til Bente, der rejser 3 uger til USA.

Husk næste møde.

Referent: Karin